Tag

Virksomhedsside - inOrange

LinkedIn, kursus

Styrk din virksomheds tilstedeværelse på LinkedIn over 6 formiddage

Af | Kursus, LinkedIn, Nyheder

Er du ansvarlig for at drive og udvikle idéer og indhold til din virksomheds side på LinkedIn? Og måske kan tænke dig fornyet viden og inspiration til at skabe værdifuldt indhold og aktivitet på virksomhedssiden og LinkedIn? Så får du nu mulighed for at deltage på et anderledes og givtigt forløb, der udover at gøre det effektfuldt og professionelt i din fremtidige tilstedeværelse også giver dig konkrete værktøjer, indspil og idéer, både fra os og fra øvrige deltagere.

Udvikling af din virksomheds tilstedeværelse på LinkedIn, forankret omkring jeres mål, strategi og ønsker fokuseret på at give dig konkrete værktøjer, indspil og idéer…

Forløbet tager afsæt i 6 formiddage i første halvår 2017 fra 8:30-11:30 – og med deltagelse af max. 6 deltagere. Du kan se datoerne nedenfor. Forløbende faciliteres af os, hvilket også inkluderer, at vi tilfører opdateret viden, værktøjer og input undervejs. Herudover skal du have mod på og lyst til at bidrage med egne erfaringer og resultater undervejs, ligesom du kommer til at inspirere til og udvikle indhold og idéer til egen virksomhed og øvrige deltagere / deltagende virksomheder. Du kommer til at arbejde aktivt med LinkedIn mellem modulerne / formiddagene, hvis du vil give den gas på dit og din virksomheds udbytte.

Med andre ord, er forløbet særdeles praktisk orienteret, hvor vi undervejs kommer til at arbejde med egen og hinandens virksomheder. For at gøre det endnu mere praksisnært og relevant, er der mulighed for, at forløbene holdes hos deltagende virksomheder, hvorfor du skal påregne transport. Dette første forløb som vi tilbyder, udbydes med udgangspunkt i Aalborg og køreafstanden vi max. være 50 km.

Du forstærker resultaterne

Du er ansvarlig for din virksomheds aktiviteter på LinkedIn. I har enten et ønske om at forstærke resultaterne af jeres indsats eller at komme nogle spadestik dybere i forhold til hvad virker, hvad muligt og for at få fornyet viden og indsigt. Ønsket kan også pege i retning af, idéer til og en plan for, hvordan og hvilket indhold du kan udvikle til indsatserne på LinkedIn. Og at du får det gjort.

Hvad får jeg og min virksomhed ud af det?

I får en langt stærkere tilstedeværelse på LinkedIn, med jeres virksomhedsside som udgangspunkt. Du får ‘styr på’ den professionelle tilstedeværelse og hvordan du driver dine indsatser effektfuldt. Og så får du stribevis af idéer og input til dit indhold og ‘produktion’ af indholdet. Endelig får du input til at få dine kollegaer med, og indspil iøvrigt til egen virksomhed.

Endelig får du mulighed for, i et snævert forum, at arbejde mere dybdegående og netværksorienteret end på et ‘sædvanligt’ kursus. Og her koncentreret omkring et længerevarende forløb, hvor du arbejder med din virksomhed igennem hele forløbet. Det vil være muligt at påvirke indhold, som løbende afstemmes efter deltagernes ønsker.

Pris
Der er en intropris på dette forløb på 6.975 kroner plus moms. Beløbet faktureres ved din tilmelding.

De 6 formiddage
Alle dage fra 8.30-11:30 – 14. februar, 7. marts, 4. april, 25. april, 16. maj & 6. juni 2017.

Dit udbytte med inOrange
Hvis du ønsker at se, hvilket udbytte deltagere tidligere har fået ved deltagelse på kurser hos os, så tag et kig her på www.inorange.dk, hvor der på forskellig vis er deltagerevalueringer / udtalelser.

Vil du med?
Kontakt os via kontaktformularen eller på jr@inorange.dk. Du er også meget velkommen til at ringe til Jørn Ræbild som faciliterer forløbet på 61 66 76 00, hvis du har spørgmål af nogen art. Seneste tilmelding er 1. februar 2017.